Fugning

Fugning er én af vores stærke kompetencer hos Murermester Peter Nielsen. Vi har mange års erfaring, og det betyder, at du får en god og faglig rådgivning. Som fugefirma i Århus og omegn sætter vi kvalitet og det gode håndværk øverst, så vores kunder er tilfredse – i mange år. 

Fugemand med svar på dine spørgsmål 

Der kan bruges fuger i mange steder i boligen, og det kan være en jungle at finde ud af, hvad der passer bedst til den konkrete opgave. Vi har løst mange forskellige opgaver inden for fugning i Århus og omegn, så vi står klar til at svare på de spørgsmål, du må have.

Når det kommer til fugning af vinduer og døre, så skal der både bruges en indvendig og en udvendig fuge. Den indvendige fuge skal beskytte mod vind, hvor den udvendige fuge skal sørge for, at det ikke regner ind. Ekspanderende fugebånd er for eksempel en dyr, men nem løsning til fugning af døre og vinduer. Der er altså flere faktorer at tænke på, når man skal i gang – hvilken fugetype og hvilken teknik passer bedst til projektet? 

Rengøring og udskiftning af fuger 

Du kan selv gøre meget for at passe på dine fuger. En almindelig rengøring af fuger kan for det meste fjerne eventuelle misfarvninger eller andet snavs. Hvis din fuge har fået skimmelsvamp, kan du afrense med et desinfektionsmiddel, som Rodalon. Dog skal du være opmærksom på, at svampedræbende midler kan være til skade for vandmiljøet. Hvis der vokser skimmelsvamp på bagsiden af fugen, skal den udskiftes. Generelt anbefaler vi, at elastiske fuger, som for eksempel bruges i brusekabinen, bliver udskiftet cirka hvert 5. år. 

Ved fugerne i selve murværket kan det være en god idé at undersøge dem mindst én gang om året. Du kan eventuelt bruge en skarp genstand og forsigtigt kradse lidt i fugen. Hvis fugen er fast og hård, er den i ganske udmærket tilstand. Er den derimod smuldrende og lidt porøs, skal du overveje at skifte den ud. Husk at tjekke hele vejen rundt om huset, da sol og skygge påvirker fuger forskelligt. Omfugning af murværk kræver professionel hjælp, da der igen er forskel på fugetype og hvilken stand huset er i. 

Dilatationsfuger 

Fuger spiller også en stor rolle i bygningsarbejde, da det er limen mellem bevægelige konstruktioner – også kaldet dilatationsfuger. Større bygninger og lange broer påvirkes nemlig af temperatur, og konstruktionen kan derfor sammentrække og udvide sig. Så er det vigtigt, at man bruger en dilatationsfuge, som tillader disse bevægelser. Selve dilatationsfugen er en elastisk fugemasse, som stadig holder tæt, selvom konstruktionen skulle bevæge sig. 

Lad os hjælpe dig 

Vi vil gerne høre om dit projekt og hjælpe dig godt videre. Fuger kan have en stor betydning for boligens kvalitet – indvendigt som udvendigt. En fejl eller dårligt arbejde hævner sig og kan føre til store problemer med tiden, så derfor er det vigtigt at få et professionelt syn på sagen. På den måde kan du være sikker på, at resultatet er godt, stabilt og holder i mange år. Kontakt os allerede i dag på telefon eller på mail. 

Kontakt os for et uforpligtende tilbud

Kontakt os